For jeg er snart væk..
Inden længe går jeg altså helt selv, og så tror jeg nok, at Mor og Far får travlt.
Og hvornår er jeg egentligt stor nok til at få lommepenge? Så kan jeg måske få lov, at købe nogle ordentlige sager til køleskabet når vi handler ind i stedet for alt det kedelige, som vi altid skal købe.?
-Grovpasta, nej tak..Pølser hver dag, KÆMPE JA TAK.!!
Bellis og jeg pønser også på, om vi ikke bare kan fange vores egen mad selv.. Sådan et par ænder kan da ikke være så svære at fange..? Jeg er jo trods alt større end dem og Bellis er jo hurtig.
Men I kan bare tro, at der sker meget hjemme hos os nu!
Sommeren er virkeligt på vej og Mor hun knokler sådan i den store have..Far og jeg knokler mere på vores egen måde.
Far og jeg fiser mere rundt og hygger os, når Mor ordner bede og planter grøntsager og blomster til os.
Og så øver vi os rigtigt meget i at gå..Far er faktisk meget god allerede; jeg tror måske også, at han snydetræner lidt uden mig, når jeg er kommet i seng om aftenen. Men der går hvertfald ikke længe før, at jeg har indhentet ham.
Ser det ikke godt ud måske??
Og så er der jo flyttet et kæmpe klaver ind, hurra det er spændende..
Hvis nogen har lyst, kan de jo bare kigge forbi til en privat koncert. Jeg øver mig hver dag, det samme gør Mor og Far.
Mor snakker om at vi kan tage ud og optræde sammen, så gode er vi åbenbart allerede.? Men hvem gider at høre “Bjørnen sover” og “Jeg ved en lærkerede” mere end én gang..?? Ej, jeg tror måske, at jeg går solo.
Og ærligt talt så synes jeg faktisk også, at Far burde satse på sang fremfor klaver… Jeg elsker simpelthen bare, når han synger og underholder.
Jeg har desværre ikke sørget for, at få nogle billeder fra vuggeren.. Det har jeg simpelthen alt for travlt til.
Jeg hygger mig bare så meget med de andre rødder. Vi synger og danser, tegner og håndmaler, driller de voksne og leger i sandkassen i gården. Og så er vejret endeligt blevet så godt, at vi kan cykle derind hver dag. Jeg kan næsten ikke vente til vi skal cykle afsted om morgenen. Jeg skulle jo også nødigt gå glip af løjerne.
Og der er altså også nogle af drengene, som er lidt søde.. De kan altså godt begynde, at forberede sig på nogle våde kys.
Det her kan de hvertfald ikke modstå, siger Mor.
“STOP”, råber Far.!
Han siger, at jeg kan komme op på mit værelse, hvis jeg bliver ved med, at lave trutmund til drengene.
Men Far kan være helt rolig; jeg bliver bare hjemme hos ham og bor til jeg bliver 40 år.
Tak for denne gang, jeg smider snart mere på bloggen































































































































































































